En lille anekdote om faren ved de “forkerte” sparringspartnere

En lille anekdote om faren ved de “forkerte” sparringspartnere
Faren ved de forkerte sparringspartnere

Blogindlæg ved Susanne Justesen, Innoversity CPH (10 juni 2016)

Jeg har en rigtig god veninde, og hver sommer (ihvertfald de fleste) drager vi afsted på en lille uges vintur til enten Italien eller Frankrig. Historien jeg gerne vil fortælle her handler om vores vintur til Rhonedalen i 2011. En historie vi minder hinanden om at skulle undgå stort set hvert år, når vi tager hul på planlægningen af næste vintur. Og nu tænkte jeg, at jeg lige ville dele historien med dig – til skræk og advarsel 😉

Min veninde og jeg har to foretrukne vin-områder, vi plejer at rejse til. Det ene er Piemonte i det nordlige Italien, og det andet er Rhonedalen i det sydlige Frankrig. I begge områder er vinene kraftige og tunge, som vi bedst kan lide dem, og samtidig er det områder, hvor det stadig kan lade sig gøre at finde nogle fantastisk gode vine til en pris, der er til at betale.

Det skønne ved at rejse til Italien består i, at vi begge taler italiensk (vi lærte hinanden at kende i Italien), og derfor kan vi have nogle rigtig spændende samtaler med de italienske vinbønder om deres forskellige vine. Det nyder vi begge to meget.

Det skønne ved Frankrig er, at min bror er bosat lige nord for Rhonedalen, og vi har derfor mulighed for at smutte forbi ham og familien, og som regel få ham overtalt til at tage vinen med til Danmark på deres næste besøg til fødelandet. Langt de fleste af vores årlige vinture har derfor bragt os til Rhonedalen – ligesom vinturen i 2011 også gjorde.

Rhonedalen er et spændende område vinmæssigt – med nogle dyre, kraftige og vidunderlige vine lavet på 100% Syrah i det nordlige del af Rhone, og Rhonedalen indeholder nogle anderledes, gode og vidt forskellige vinområder, som er fordelt langs Rhone-floden. Hver har de deres forskellige karakteristika afhængigt af, hvilken lille bjerglandsby de kommer fra. Hold da op, vi har fundet mange spændende vine på vores køreture rundt i Rhone-dalen.

Vi har sjældent planlagt særlig meget andet end de første par overnatninger hjemmefra, så på vores ture er vi ganske afhængige af de forskellige vinbøger og kort, vi efterhånden har fået skrabet sammen, der beskriver de forskellige vine i Valle Du Rhone.

Vi plejer at tage et vin-område (appellation) om dagen, hvor vi kører rundt og smager på nye vine hos de forskellige bønder i det pågældende område, så spiser vi en god frokost på een af de lokale restauranter, og aftenen slutter vi af ved campingbordet (som illustreret på billedet herover) udenfor teltet. Her deler vi et par flasker af de bedste, og mest drikkemodne vine fra dagens appellation.

Vi beslutter som regel, hvilken appellation vi ønsker at besøge aftenen før. Henover morgenkaffen eller i bilen på vej dertil planlægger vi så, hvilke vinbønder vi gerne besøge. I denne del af planlægningen trækker vi på en blanding af erfaring fra tidligere år (hvilke vine i den hjemlige vinreol, der viste sig allerbedst ved åbning), men mest af alt trækker vi på vores 2-3 forskellige vinbøger, samt den vin-kyndige lillebror i Lyon. Og vinturen i Rhonedalen i 2011 var ingen undtagelse fra reglen.

Vi plejer desuden at notere  i vores notesbøger undervejs på turen, og især om aftenen når vi nyder dagens bedste fangster. Det interessante ved netop vinturen i 2011 opstod da veninden, efter hjemkomsten, fandt på at kigge i sine notesbøger fra tidligere vinture og opdagede, at vi – selvom turen jo var blevet planlagt undervejs, at den rute vi havde lagt og de vinbønder vi havde besøgt var en TRO KOPI af den rute, vi havde taget og de vinbønder vi havde besøgt, på vores vintur i 2007. EN TRO KOPI! Og det havde vi ikke engang opdaget.

Og hvorfor fortæller jeg så denne historie? Og hvad er der nu galt med at tage FULDSTÆNDIG samme vintur to gange – med fire års mellemrum? Vi havde jo en FANTASTISK tur.

Det er der jo intet som helst galt i. Men det som jeg synes er den vigtigste pointe i historien er jo netop, at vi gjorde FULDSTÆNDIG det samme, vi som havde gjort fire år forinden – uden at vi overhovedet havde opdaget det. Tværtimod – havde vi jo oplevelsen af at vi skabte vores rute og unikke vintur helt fra bunden.

Men den VAR jo ikke unik. Sådan set burde det jo ikke være nogen overraskelse for nogen, og da slet ikke for mig. Men det er jo egentlig meget logisk, at hvis vi søger vores information og inspiration de samme steder – i de samme bøger, hos de samme mennesker og sparringspartnere, ja – så får vi også de samme gode råd som sidst, og dermed også de samme resultater.

Nu er det ikke noget problem – overhovedet – hvis resultatet er endnu en fantastisk vintur med en god veninde, men det er et problem, hvis vi troede, at vi havde fundet nogle helt nye og fantastiske vine (og det troede vi virkelig ;-). Men det var jo kun en ferie.

Der hvor det KAN være et stort problem, er i vores professionelle liv, når vi kommer til at gøre de samme ting igen og igen, uden vi nogensinde opdager det. Dem vi gør det sammen med lægger ej heller mærke til det, fordi de også er i fuld gang med at gøre helt det samme.

Det KAN være et stort problem, især når vi rent faktisk søger sparring hos andre, som vi kalder vores vigtigste sparringspartnere: chefen, kollegerne, studiekammeraterne, squash-makkeren etc. Ofte tænker vi, at nu skal der ske noget andet. Men fordi det er de samme, vi spørger til råds, så bliver resultatet det samme. Især hvis vores vigtigste sparringspartnere minder meget om os selv. Det behøver ikke være noget problem, hvis vi VIL gøre det samme, som vi plejer; men hvis vi ønsker at gøre noget andet, så kan det altså være en god idé at udskifte bare nogle af vores vigtigste sparringspartnere (eller bøger) med nogle andre. Bare engang imellem.

Vores vintur i år går igen til Rhonedalen. Men vi har lært af “forskrækkelsen” (for det VAR en forskrækkelse at opdage at vi blot havde skabt en kopi, når vi nu selv følte at vinruten var så fuldstændig special, unik og selskabt).

Så selvom vi begge, med stor fornøjelse, genbesøger favorit-appellationer og yndlings-vinmagerne, så kan vi samtidig med hjælp fra nye vinbøger og anderledes referencer håbe på at finde nogle helt nye og anderledes vine på turen i år. Se dét er jo en god OG unik ferieoplevelse 😉

FacebookTwitterGoogle+LinkedInEmailPrintFriendly

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

FacebookTwitterGoogle+LinkedInEmailPrintFriendly